|
Gratis sommerkoncerter på Nemoland
|

kilde: KultuNaut
|
Tor. 10. maj 2012
|

Nemolands Gratis Søndagskoncerter vil igen i år præsentere de nye, unge artister sammen med de mere etablerede navne fra den danske musikscene. Fallulah, Dúné og ikke mindst Sussi & Leo er blot nogle af navnene, som kan opleves denne sommer på Nemoland. Fallulah, Veto, Dúné og Nabiha er nogle af de mange artister, der giver koncert på den udendørs scene i haven på Christiania.
Hver søndag fra d. 20. maj - 26. august kl. 18 og kl. 20 kan man ganske gratis få to enestående koncertoplevelser helt tæt på kunstnerne i et rart og folkeligt miljø, hvor alle kan føle sig velkomne.
Den hyggelige have, perfekt lyd og nærkontakten er efterhånden blevet Søndagskoncerternes kendetegn.
"Det er på Nemoland, man hører dem først!!" Der er igen denne sommer mulighed for at høre et varieret musikprogram fra en mangfoldig mængde musikere. I Got You On Tape, Choir Of Young Belivers, Panamah, Flødeklinikken, Ulige Numre, Pato Siebenhaar, Catbird, Vinnie Who, Per Vers, Kesi og Rasmus Walther er blandt mange af de navne, der kan opleves live denne sommer.
Det er ikke kun "stjerner udefra", der gæster Nemoland. Christiania kan heldigvis også selv levere musik af høj kvalitet. Wafande, Lukas Graham, MC Einar, Primetime Massive samt børn og venner af Fristaden optræder alle på hjemmebane.
Koncerterne giver også plads til nogle af de mere gammelkendte og garvede navne. Guitarlegenden Billy Cross med band, Tørfisk fra Thyborøn, og countrysangerinden Ester Brohus giver koncert i haven. Og endelig bliver der mulighed for et garanteret energisk gensyn med Sussi & Leo. Bliv ven på Facebook og få aktuelle koncertinformationer. Eller kom hver søndag ved 18.30-tiden og få en oplevelse. Sluk tørsten i baren og nyd "Dagens Ret" i restauranten. Se hele programmet på hjemmesiden www.nemoland.dk
Tid & Sted: D. 20. maj - 26. august Hver søndag kl. 18 og kl. 20
Café Nemoland Fabriksområde 52, Christiania 1440 København K Nemoland, Haven i hjertet af Christiania er åben alle dage fra kl. 10-01 samt fredag og lørdag 10-03.
 Fotograf: Denice Soldthved
|